Kulturmøder i pædagogisk arbejde

Grunde til at beskæftige sig med kulturmøder...
Vi skal beskæftige os med kulturmøder i det pædagogiske arbejde, fordi der kommer flere og flere nydanskere til, de udgør knap 9 % af befolkningen og for at nedbryde den sociale negative arv, da mange indvandrere er dårligt stillet økonomisk, boligmæssigt, arbejdsmæssigt mm. Vi skal inkluderer dem i det danske samfund, for at drage nytte af deres ressourcer og kompetencer. Bliver de ikke inkludereret i det danske samfund, bliver de en belastning for det danske samfund, da der er flere undersøgelser, som påviser at indvandrerne bliver socialt udsatte, da de bl.a. ikke behersker det danske sprog, hvilket giver dem problemer, da det også er et statussymbol at have sproglige kompetencer. Det er vigtigt at tilegne sig sproglige og kulturelle kompetencer for at have nemmere ved at integrere sig og minimere selvfølelsen af at ´være udenfor, anerledes og forkert´. Bliver de ikke integreret i de danske samfund ses en tendens til de samles i ghettoer.

Vores undersøgelse.
Vi vil gerne arbejde videre med målgruppen SFO-børn. Da vi synes det er interessant at etniske minoritets piger klarer sig markant bedre end de etniske drenge i skolen. Kan vi som pædagoger i SFOén gøre noget for at mindske denne forskel blandt de etniske børn? Hvor stor en betydning har den etniske kultur i forhold til den danske kultur med henblik på indlæring af sproglige kompetencer? Kan vi bruge vores viden om den danske kultur til at tilegne de etniske børn sprogligkompetencer? - Måske ved at gå målrettet ind og støtte op med rim og remser på en bevægelig måde.
Vores mål med denne gruppe er, at få inkluderet de etniske drengebørn i den danske folkeskole ved at lege bevægelseslege med børnene med udgangspunkt i rim og remser. Vi tror på, at vi ud fra vores viden om at etniske børns sprogkultur, kan gøre den danske sprogkultur interessant ved at sætte kropssprog, fagter og bevægelse på vores rim og remser. Grundet det sydeuropæiske høj kontekst-sprog indeholder mange fagter, ansigtsmimik og implicitte faktorer som udgør en stor del af deres budskab.

Problematikker i kulturmødet
Fra praktikstedet havde vi en pige med anden etnisk baggrund, hun ville ikke bruge sproget bevidst overhovedet, så i stedet skulle man være opmærksom på kropssprogstegn, såsom at pege på ting. Hun pegede på sin næse når den skulle pudses. Hun tog sig til skridtet, når hun skulle tisse. En problematik i forhold til toiletbesøg var, at når hun skulle på toilettet, så måtte der ikke være hankøn til stede pga. af hendes religiøse tro. Derudover var der madordning, så når der var svinekød i maden, skulle hun have speciallavet mad, af hensyn til hendes religiøse overbevisning.

Fald grupper
En klassisk faldgruppe der er, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet er berøringsangsten fra pædagogens side. Man tør ikke spørge ind til evt. problematikker i forhold til barnet, måske af angst for at blive anset som racist af forældrene til barnet. Pædagogen kan også have svært ved at tage denne dialog med forældrene, pga. sproglige vanskeligheder/misforståelser/misfortolkninger og er måske bange for forældrenes reaktion. Pædagogerne har en tendens til at dække sig ind under begrebet kultur, når der opstår problematikker omkring barnet, i stedet for at finde den måske egentlige årsag.

Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?
Ja, det kan have stor indflydelse på den pædagogiske faglighed, hvis pædagogen ikke er kommunikativ i forhold til forældrene af anden etnisk herkomst, spørger indtil barnet i stedet for at relaterer problematikker med kulturen.
Men vi mener ikke Kulturforskelle bør være en hindring for pædagogisk arbejde, og vi bør anerkende, at det kan være svært at navigere og begå sig i det danske samfund, når man kommer med en anden kulturel baggrund.

• Alle har krav på at blive mødt med positive forventninger, i stedet for en fordomsfuld fremtoning.
• Baggrund og opvækst spiller en rolle i vores identitet, men vi har lavet nogle valg og er dermed ikke reproduktioner af vores ophav.
• Man må bevare et åbent sind, og være imødekommende.
• Lyt og lær.

Lavet af Birthe og Trine 
Litteratur: Mogens Sørensen: Dansk Kultur og kommunikation (2007)