Antropologisk viden om børn

Antropologisk forskning af børn er en videnskabelig måde at indkredse de forhold som børnene oplever, og de forhold som virker på børn og dermed påvirker deres handlinger, muligheder, fortolkninger og endvidere påvirker deres udvikling.
Antropologisk forskningsmåde kan give os en større indsigt i børns muligheder for at handle og for børnenes opfattelser + de betingelser de har haft i deres opvækst og i de relationer de har indgået i.

Et vigtigt element i antropologisk forskning er Feltarbejde.
Her er man ude i ´feltet´ og får opbygget relationer til objekterne ved at indgå i sociale sammenhænge. På denne måde kan man få et fuldt indtryk i deres liv.
Ved at leve sig ind i de menneskers hverdag kan man få et overblik i deres prioriteringer og i deres logikker som gør at de handler efter hvad der giver mening for dem selv.
Feltarbejde er derfor AKTIV DELTAGELSE. og det er vigtigt at UNDRE SIG over de forhold som man bliver konfronteret med ude i feltet.

Etnografisk forsknings metode indebærer at man på en og samme tid både deltager med indlevelse overfor objekterne, men også med en vis form for distance, så man kan prøver at forstå andres handlinger og deres opfattelser men samtidig holder en analytisk distance.

Man har ofte tendens til at lægge vægt på de sproglige udsagn (citater) da de er nemmest at registrerer og få skrevet ned, men man kan komme til at ´udelukke´ de børn som er introverte og tavse, og istedet fokuserer på de mere ekstroverte og råbende børn.

Pointen ved antropologisk forskning er at rykke ved objekternes perspektiver, som er ret fasttømret i  det levede liv. Men at gøre dette på en måde, så man ikke tilsidesætte folks egen opfattelse, men prøver at få de ind med et mere generelt sprog.
Analysen må dermed prøve af afdække de mønstre som barnet handler ud fra, men som barnet ikke selv har set sammenhængen i.

Det er yderligere vigtigt at analysere kontekster, på samme linie som handlinger og interaktioner er. Kontekster er de forbindelser som er relevant for det som man udforsker.
Man inddrager nogle forhold som man synes er vigtigt, men udelader andre - alt dette bygges i høj grad ud fra ens teoretiske vinkel og udfra de spørgsmål som man stiller.


Litteratur: At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv, Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning (S. 15-36)

/Trine Louise