Beth Juncker: Børn og Kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger

Vores samfund har været under en stor forandring siden 1980, dette kræver at det er nødvendigt at diskuterer de gamle begreber om kultur, og udvikle nye. 

Ziehe har en pointe om at på trods af der er en mere omfattende institutionsalising og pædagogisering hvor der er meget styrede processer, så er det faktisk ikke dér børn får deres normer, værdier, regler, roller og identitet – Det gør de tværtimod ude i den æstetiserede kultur i hverdagen – hvor der ikke er så formelle processer for at lære og hvor der ikke er pædagogiske og didaktiske målsætninger.

Dermed sagt at den æstetiske kultur i børns liv stiller en langt større rolle for deres socialisering end fra kulturen i institutionerne og de læreprocesser som høre til der.

Et skel som er i opløsning - Et skel som har været mellem børnekultur og ungdomskulturen – hvor børnekulturen var en meget professionelt kultur hvor børn skulle ha kunstnerisk og pædagogisk hjælp til at kunne hjælpe sig selv, og hvor ungdomskulturen havde dens egen selvstændige kultur.

Kulturel frigørelse:
Den kulturelle frigørelse gør at man kan se forskel på børnekultur som; hvor der er en professionel formidling i kulturen og så på Børns kultur; hvor børnene tager kulturen fra hverdagen og gør brug af den.

I dag er børns hverdag præget meget af medier, deres værelser og i deres liv generelt er der et kæmpe input fra medier såsom; tv, internet, pc, spil, mobil osv. Men i dag er det også noget børnene kan bruge til at producere noget med, der kan skrives, redigeres, designes, layoutes, kommunikeres, søges osv osv.
Ligeledes er det meget igennem medier at børn er sammen/kommunikere selv om de kan være langt fra hinanden fysisk.

Tidligere var det kun kunstnere som lavede æstetisk produktioner, og det forgik indenfor museer, teatre og biblioteker, nu er den æstiske produktion også rykket  ud i fritidens rum. På denne måde har æstetisk produktion blevet langt større. Børn og unge er også dem som først tager nye medier til sig.

Der er forskel på børnekultur og på børns kultur.

Børnekultur:
er en professionel kultur, som er pædagogisk og psykologisk – det er de klassiske udtryk som; litteratur, billedkunst, klassisk kunst osv.
Børns kultur:
Er deres egne måder at bruge kulturen i hverdagen på, det er børns æstetiske potentialer, det er det medierede æstetiske udtryk.

Det senmoderne samfund må derfor tage  højde for den dannelse som multimediekulturen giver.

Vi ser nu ikke længere børn som primitive, driftstyrede, ufornuftige og barnlige som noget der skulle ordnes, men nu ser vi det som værdier.

Kultur

Ifølge det antropoliske synspunkt er kultur ikke noget som vi har, men noget som vi ser med og taler fra – en slags position. Viden er ikke kun det sproglige og det kognitive – men også det vi ubevidst fortæller med vores kroppe og det søger det kollektive/fællesskabet som vi alle har en del i og bidrager til. Så er  det humanistiske begreb for dannelse individorienteret.

Børns perspektiv.
Børneperspektivet interesserer sig for hvad børn SELV finder relevant, centralt, betydningsfuldt og godt.

”Børneperspektiv er det sæt af teorier, begreberog metoder, som voksne tager i brug for at kunne nærme sig børnsperspektiv.”

Børnens kulturelle fortolkninger af fællesskabet er som et legende - narrativt begær og vilje som rummer energi og kraft - lige meget hvad vi voksne ønsker os.

Litteratur: Beth Juncker: Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger, I: Mogens Sørensen (red): Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag 2007

- Lavet af Trine